
At musik kan virke helbredende i et vist omfang, er ikke længere en hemmelighed. Der findes utallige eksempler på mere eller mindre videnskabelige undersøgelser på musikkens positive virkning på dit helbred og mentale tilstand.
Du kan bl.a. læse Mozart effekten af Don Campbell.
Man kan groft tale om 2 former for musik:
1) Musik designet til at have en bestemt virkning
2) Almindelig musik uanset genre og udtryk som lige passer til din smag og sindstilstand.
Når det gælder den designede musik, er det især den genre som man lidt generelt kalder for newage. Det er en meget bred genre med mange forskellige udtryk, så hvis du tror at det hele lyder ens, så tager du meget fejl. Noget kan godt lyde meget mystisk og andet er den rene vellyd. En serie som er meget gennemarbejdet og meget målrettet går efter en bestemt virkning er Musicure af Niels Eje. Cd'erne kan bl.a købes på diverse apoteker!
Jeg vil give dig nogle eksempler på hvad jeg selv godt kan lide og hvad der påvirker mig på en helt bestemt måde:
Watersounds - woodland stream
Her snakker vi ikke end gang om musik, men bare om lyden af vand i en skov!Meget beroligende og en nem måde at møde naturen på hvis du bor midt inde i byen.
Rammstein
Her er vi i den helt modsatte ende af oplevelsespektret: rå, tung og storladen tysk maskin metal som bare giver mig gåsehud og løfter mig op i de tynde luftlag.*
She's a rainbow med Rolling Stones
En lille psykedelisk perle fra 1967 som jeg lærte at kende via tv-serien Super Karla. Når jeg hører den, så er jeg på et split sekund tilbage i tiden med de følelser jeg nu engang havde den gang. Den kan gør mig eftertænksom.
Aqualung med Jethro Tull
Mit første møde med en "rigtig" guitar solo. Når jeg hører nummeret i dag, så holder den 100 %. Igen et nummer som gør mig opstemt og glad indeni.
Musik "piller" ved ens følelser mere end noget andet jeg kan komme i tanke om, så selvom "helbredelse" måske er et stort ord, så rykker musikken ved ens indre og kan helt sikkert sætte ting i gang.
Har du nogle oplevelser med musik du vil dele med os andre her på bloggen, så lad os høre om dem.
0 kommentarer:
Send en kommentar