Nogle gange er tiden bare ikke til at gå på biblioteket.
For eksempel når bremserne på din bil trænger til at blive skiftet og du skal vide, om det er noget, du selv kan klare. En mulighed kunne være at gå ind på bibliotekets hjemmeside under e-resurser og finde frem til autorepair, som er en online reparationshåndbog. Der finder du dit bilmærke og årgang og måske svaret på dit spørgsmål.
Eller hvad med den fredag eftermiddag, hvor din datter pludselig klager over ondt i hovedet og i øjnene og du får en mistanke om, at det måske ikke bare er en forkølelse, men bihulebetændelse? Lægen er ikke til at få fat i, men men det er medicinhåndbogen på bibliotekets hjemmeside til gengæld. Her er det nemt at slå op under bihulebetændelse og læse om både symptomer og behandling.
Dette er bare to eksempler. Man kan forestille sig mange andre spørgsmål, der kan opstå og e-resurserne dækker næsten alle emner. Du kan læse om de tre nyeste skud på stammen nedenfor.
Vi vil også rigtig gerne høre din mening, om de e-resurser vi tilbyder. Du kan svare på vores spørgeskema her.
Carsten B. Vilhelmsen & Jeanette Jensen
Hvornår kom avocadoen til Danmark? Hvormange år gik man i skole under besættelsestiden? Hvornår begyndte TV2 med at sende fjernsyn?
Svarene på disse og mange andre spørgsmål kan man finde på http://www.danskhistorie.dk/ - et undervisningsprojekt som kan bruges på alle folkeskolens klassetrin. Her finder man ikke bare en introduktion til danmarkshistoriens mange perioder, men også vejledninger til hvordan eleverne skaber deres egen historie. Mangler man en vejledning til hvordan man laver sin egen barkspand eller har man lyst til at opføre dramaet Et offer i mosen sammen med klassen, så danskehistorie.dk stedet at søge inspiration.

Alt hvad du ønsker at vide om din Lamborghini Gallardo årgang 2006

Autorepair er en online reparationshåndbog, der giver dig adgang til manualer for mere end 40 bilmærker, produceret mellem 1945 og 2008. Udover gennemgangen af de enkelte biltyper, får du også en generel vejledning i hvordan du bedst vedligeholder din bil. Reparationshåndbogen er på engelsk.
Adgang til Auto Repair når du er på biblioteket
Læs om mere end 200 sygdomme og deres behandling eller om den medicin, du tager eller måske skal til at tage. Det hele er skrevet på almindeligt dansk, så man ikke behøver at være hverken læge eller sygeplejerske for at forstå indholdet.

0 kommentarer:
Send en kommentar