onsdag den 3. december 2008

"Et samfund uden højtider er som et menneske uden ansigt"


har en klog mand sagt engang. Julen har mange traditioner i de forskellige familier og i min egen familie har vi mange og gode traditioner, blandt andet samles vi hver søndag i advent og synger julesalmer. På den måde lærer børnene salmer og sange, der hører julen til. På biblioteket har vi mange bøger om de forskellige traditioner, - juleklip, julemad, julesange, julepynt og meget mere. Kig forbi på biblioteket og lån nogle af vores meget spændende bøger.

I en af dem finder du for eksempel en opskrift på Glühwein, som kan drikkes som alternativ til Glöggen


1 flaske rødvin

1 dl. sukker
1 stang kanel

5-6 nelliker

skrællen af en appelsin

1/2 dl. sukker

2 dl. vand

Skræl appelsinen og skær skallen i fine strimler. Kog strimlerne i 1/2 dl. sukker og 2 dl. vand. Varm rødvin, 1/2 dl. sukker og nelliker op til næsten kogepunktet. Fjern nelliker og kanelstang og put appelsinstrimlerne i ved serveringen.

Det er lækkert!!



Gudrun Møller

0 kommentarer: